WeysesMinde_1916

mahogni Kasse. Aftenen forinden pakkede han den lille Nøgle ind i et Brev, lod Karen skrive Adresse og indvendig de Ord: „Pas vel paa den“, og Kl. 7 om Morgenen arrangeredes Ringning paa Gangdøren og Karen leverede ham Brevet. Han faldt i den største Forundring, og W eyse ytrede, at det formodentlig var Heibergs magiske Nøgle. Lidt senere ringede det nok engang, og han fik nu Presenten, som glædede ham høilig, og som han hjertelig takkede for. Kl. 10 blev der opvartet med Chokolade, Julekage, smaa Kringler, Kaffebrød og Stængler. „Og saadan skal det være“, ytrede W eyse, „saalænge Pungen slaar til, skjøndt somme Mennesker ikke kunne begribe, hvorledes man gider gjort saadanne Anstalter for at gjøre Livet lidt mere poetisk, da de dog mene, at det er det Bedste, at A lt daglig bliver ved efter Klokkeslet i sin ensfor- migt-kjedsommelige, trivielt-prosaiske Gang“. Juleaftens Morgen havde han igjen travlt. Presen­ terne blev da uddelte om Morgenen Kl. 9, og Theo­ dor fik alleslags Smaating. W eyse havde til Lessings Buste ladet Karen lave en paaklædt Mand med sorte Handsker paa, der sad paa Sofaen i Spisestuen og pas­ sede paa Presentbakken. Det ringede, og der blev sagt til Theodor, at der var en Mand, som vilde tale med ham. Herover blev han, da han ventede en Rykker, meget urolig, og han speidede forsigtig gjennem Dør­ sprækken, før han vovede at gaa ind. Over den uven­ tede Julegave blev han overmaade glad, saa meget mere som sligt var aldeles nyt for ham, da det ikke 121

►