WeysesMinde_1916

„Spisebrødrene “, at han ikke kunde begribe, hvad W eyse vilde med saadan En, der var baade dum og styg. „To Løgne i eet Aandedræt“, skrev W eyse. „Ikke ti Ord har han talt med ham, og naar Krohn lukkede Munden op, fik han en Grovhed“. Først da Krohn skulde reise, kom han ind med et venligt Ansigt og sagde ham Farvel. Men da stod i Stuen Søren Hart- manns Kjærestes Broder, som var hans fordums Sko­ lekammerat, og som havde boet et Par Dage hos Sø­ ren. Dette Ophold var ham ikke tilpas, han ærgrede sig over hans floue Ansigt, og Følgen var, at han ikke tog mindste Notits af ham. Men nu lovede W eyse sig selv, at naar Paroxysmen var forbi, skulde Hr. Theo­ dor faa at vide, at slig Opførsel for Fremtiden ikke kunde finde Sted, hvis han ikke vilde have Reisepas. Lektien blev holdt og dreiede sig om det onde Lu­ nes fordærvelige Virkning i det menneskelige Selskab. Synderen blev meget rørt og fældede sine modige Taa- rer. Saa blev W eyse rørt, og de blev gode Venner igjen. Til Bevis paa Glæden over hans Omvendelse trakterede W eyse ham med et Glas Malaga og en „Ma- ve-Mamsel“. „Han er i Hjertet god“, sagde Weyse, „men yderst opfarende og tirrelig og meget maadelig opdragen, hvilket er vanskeligt at rette i den modne- re A lder“. Theodors Fødselsdag var forestaaende, og slige Mær­ kedage holdt W eyse ikke af at lade passere uændsede, tværtimod, dog skulde der helst være lidt Løier med i Spillet. Han vilde forære ham et pænt Barbertøi i 120