WeysesMinde_1916

gut es gilig“ for hende, og i hende havde han vundet en forstaaende Veninde, som ikke undlod at afgive den gunstigste Beretning om ham ved Hjemkomsten. Med stor Tilfredsstillelse saae W eyse Glæser ansat som Kapelmester og dermed al Slendrians Forsvinden. En Historie om den dygtige, men vigtige Violoncellist Fr. Funck morede ham. Glæser tilsagde ham til en speciel Prøve, hvortil Funck bemærkede, at det havde aldrig før været Tilfældet. Glæser sagde da: „saa bliver det altsaa nu første Gang, De møder paa denne Maade“. Glæser maatte bidrage til den høie Gunst, han nød hos Kongen, med et lille Martyrium. Operapersonalet havde Loge hos Italienerne. Her saa man uafladelig Glæser sidde andagtsfuld paa første Række. Selv om Italie­ nerne havde været meget bedre, end de var, vilde det have været haardt, og Operaerne havde han snart lært.1)

J) Hvorledes Norma skulde udføres, lærte han ikke af Italienerne, men i det kgl. Theater ved Jenny Linds og Mad. Schrøder-Devri- ents Gjæstespil. Disse to geniale Kunstnerinder hørte til dem, der forherligede Chr. VIII.s Regering. løvrigt henvises til Notitser 8. 117