WeysesMinde_1916

Opera udøvede paa Programmet. Fantasier over Ros- sinis og især Bellinis og Donizeitis Opera-Tliemaer var ganske uundværlige. Thalberg gav hun den fine Stil­ ling at lade hans Yærker slutte enhver af hendes Kon­ certer. Yed de to første var det Fantasier over Rossi- niske Themaer, ved den sidste endog en helt selvstæn­ dig Komposition: „Caprice“. Men vægtige Ting kom ogsaa frem: Præludium og Fuga af Seb. Bach, Sonata quasi una Fantasia af Beethoven, 2 Notturnoer og 1 Mazurka af Chopin, Klaverstykke af Scarlatti, Etude „Wenn ich ein Yoglein“ og Yariationer over Elisir d’amore af Henselt, Allegro af „Novelletten“ af Robert Schumann og endelig en Scherzo af hende selv. Med en Dilettantinde — formodentlig Fru Tutein — spil­ lede hun en Duo af Moscheles for 2 Pianoforter. San­ gerne benyttede hun til at fremføre, hvad hun særligt ønskede. Chr. Hansen sang foruden en Romance af Gebauer „Der Wanderer“ af Schubert og Md. Stage „Ave Maria“ af Schubert, „Widmung“ af Rob. Schu­ mann og en Lied af Rtickert af hende selv. Yed den anden Koncert assisteredes hun af Fru Heiberg, med hvem hun traf sammen i Selskaber, med et De­ klamationsnummer „Ingen Deklamation“. Man fandt, at der var en vis Lighed mellem dem. Endelig blev hun assisteret af Gade, eller det var hende, der assi­ sterede ham. Den første Koncerts anden Afdeling be­ gyndte med „Ouverture til Oehlenchlægers Sankt Hans- Aftenspil af N. W . Gade (ny)“. Han besøgte Fru Schu­ mann og spillede den Symfoni, han arbeidede paa, „so 116