WeysesMinde_1916

lang have syntes tabt for Verden som Kunstner, om han end informerede og fortsatte sin Organistvirksom­ hed, der var begyndt 1792 ved reformerte Kirke, hvor­ fra han i 1805 forflyttedes til Frue Kirke. Sin Om­ gangskreds synes han ikke at have forsaget. Han har vel anvendt den Tid, der stod ham til Kaadighed, til Studier i forskjeflige Kunster og Videnskaber, der gjorde ham til en anseelig Polyhistor. Da Oehlenschlæger efter Katastrofen havde vist sig med sin Bearbejdelse af „Sovedrikken “, indlod Weyse sig dog saa meget derpaa, at han saae den igjennem, og hvem veed, om han ikke hurtigt var kommet ind paa Kompositionen igen, hvis han ikke havde fundet Adskilligt, der mishagede ham, uden at Oehlenschlæger vilde forandre det. Saa blev det hele liggende. Lyst til Komposition syntes næsten kvalt hos ham, men den har vel skaffet sig Luft gjennem hans Improvisationer, ved hvilke han ogsaa kunde græde ud. Paa denne besynderlige Maade henrandt det ene Aar efter det andet, indtil han i 1807, 6 Aar efter at han havde faaet Kurven, saae Mozarts „Don Juan“. Han opløftedes, henreves, pludselig var han genvunden for Kunsten og nu kom „Sovedrikken" for en Dag igjen. Der blev nok for ham at gjøre, thi han instru­ menterede den om, og samtidigt med at han kompo­ nerede den manglende anden Akt, skrev han den første om. Nu kom der rigtignok atter noget i Vejen. Eng­ lændernes Angreb standsede Arbeidet. Men da Bom­ bardementet var forbi, tog han fat igjen, det Hele blev 7