WeysesMinde_1916

bleven ved at staa for mangfoldige af dem, som hørte hende. Det Kvindelige savnede ikke al nødvendig Kraft og gav Spillet sin Poesi. Hun var den fuldkomne For­ tolkerinde, hvis Jeg forsvandt for ene at lade Værkets Intentioner raade. Da hun kom til Kjøbenhavn, stod hun endnu den Periode nær, da hun væsentlig havde virket som poetisk Virtuosinde og var nærmest sam­ menstillet med Thalberg, hvis Værker hun længe yn ­ dede at spille. Gjennem Chopins og Henselts Kompo­ sitioner traadte da hendes romantiske Trylleri særligt frem. Den Tid nærmede sig nu, da hun lagde størst Vægt paa Bachs, Beethovens og Rob. Schumanns Kunst. Hun skal have været den, der først fremdrog den Beethovenske Sonate i Koncertsalen. Hendes Re­ pertoire i Kjøbenhavn 1842 betegner en Overgangstil­ stand mellem de to Perioder. Paa det kgl. Theater gav hun to Koncerter (8. og 10. April) til de almindehge Theaterpriser og derefter en tredie (14. April) i Hotel d’Angleterres store Sal til Billetter å 8 Mark. Hun benyttede paa sædvanlig Vis Orkester — dog ikke ved den sidste — og San­ gere til at udfylde Tiden mellem hendes Kümmere. Mellem Liszt og Thalberg delte hun sig ligelig. For­ uden en Fantasi over Donizettis „Lucia di Lammer- moor “ af Liszt gav hun dennes Arrangement af Schu­ berts „Erlkönig“ med saadant Bifald, at den maatte gjentages ved den sidste Koncert. Karakteristisk for alle Klaver-Virtuoskoncerter og da ogsaa hendes og Liszts var den overmægtige Indflydelse, den italienske 115