WeysesMinde_1916

Beethoven, Mendelssoh.ii og de selv in propria persona have lavet. Ogsaa mit Klaver kunde hun heller ikke lide og har ytret sin Forundring for Olsen, at jeg spil­ lede paa saadant et Hakkebrædt. Dumbertelinde!“ For ikke at tale om Klaveret, maa det ikke have været W eyse behageligt, at det ikke gik ham bedre med hende end med Liszt, hvad angik hans Fmoll-E- tude, som han var vant til at høre hævet til Skyerne af den bundkræsne Frøhlich, der ikke kunde høre den spillet tidt nok. Skade at Robert Schumann ikke var kommen til at udtale sig om denne Etude, som hørte til det sidste, ham ikke foreliggende Hefte. Men hans Misstemning overfor Fru Schumann viste sig snart at have været aldeles momentan. Den slog om til ubetinget Sympathi og Beundring, da han først rigtig havde hørt hende. Den urolige Holdning ved Klaveret maa vel det slette Instrument have foranle­ diget, og om noget udpræget rubato-Spil synes ellers Intet at forlyde, ialfald har det ikke senere være Weyse paafaldende. Hun viste ham den Opmærksomhed at gratulere ham skriftlig strax om Morgenen paa hans Organist-Jubilæumsdag, og han ilede samme Formiddag hen til hende for at takke. Hans gamle Thaarupske Kantate blev opført første Paaskedag i Slotskirken, hvor hun var tilstede, og hun gav ham sit Bifald tilkjende. Til Hertz- skrev han: „sig dog til Rektor Bloch, at han skulde paa Torsdag høre Fru Schumann her. Hun er den bedste, jeg har hørt. Hun reiser paa Mandag“. Hun var den bedste! Og saaledes er hun vel i Tiden 114