WeysesMinde_1916

og vi havde en lang Disput, hvorved han dog ikke vilde tage Fornuft“. Nogle Dage forinden havde den 22-aarige Klaver- Yirtuosinde Fru Dr. Clara Schumann, født Wieck, gjort Yisit hos W eyse. Hun havde været paa en Tournée i Nordtyskland, ledsaget af sin Mand, den endnu ikke saa berømte, store Komponist Robert Schumann, og det var paa et hængende Haar, at han havde fulgt hende til Kjøbenhavn. Men han længtes efter sit Arbejdsbord og var noget flou ved, at han overalt blev betragtet som Fru Schumanns Mand og intet videre. Fruen kom til W eyse med en „Selskaberindeu, som hun kaldtes i Avisen, Fraulein Marie Garluhs, introduceret af Musik­ handler, Kommerceraad Olsen. „Hun er ikke smuk“, skrev W eyse, „men har et behageligt, noget lidende Udtryk i sit Ansigt. Hun spillede for mig ein Lied ohne Worte med et pænt Anslag og en god Holdning i Hænderne samt med Udtryk, dog med det moderne affekterede Foredrag og en bestandig Bølgen op og ned af rallentando og accelerando, ledsaget af en do. Krop­ bevægelse. Hun bad mig ikke at spille, men jeg spil­ lede alligevel og prøvede hendes musikalske Sans med min Fmoll-Etude“. Men denne Prøve havde ligesom hos Liszt et trist Udfald. „Etuden ragede hende kun saare lidt, og hun regalerede mig med et koldt: sehr htibsch! — og jeg vidste, hvad jeg vilde vide. Saadan for det rigtige Følelses- og Karakterfulde gaar de gode Tyskere aldeles tilgrunde i Liniedanser-Kunsten og de­ res indkjødede Tyskhed, hvorefter de kun goutere, hvad 118