WeysesMinde_1916

falsk som om al Landsens Ulykke, mangle Stemme og Skole. Det skulde være Tilfældet med vore Sangere, da skulde vi høre en Skraalen i alle B lade!“ H. C. An­ dersen erklærede ogsaa, at Selskabet kun var af tredie Rang. Selve Mad. Forconi var ham saa lille af Statur, at han altid maatte tænke sig, at hun var i knælende Stilling for at faa et helt Menneske ud af hende. Men Folk hørte ikke paa sligt. De blev i nogle Aar under Fortryllelsen og fornøiede sig kosteligt. Senere da Sel­ skabet blev fornyet med gode Kræfter, var Stemnin­ gen borte, og Kongen maatte punge ud for at han ikke skulde miste sin bedste musikalske Fornøielse. Til de Jublende sluttede sig den unge Henrik Rung, der var bleven helt italieniseret paa sin italienske Reise. Dog var det ikke nær saa meget Nutiden som Forti­ den, der laa ham paa Sinde, især den gammel-itali- enske Kirkemusik. Medens de italienske Sangere om- brusedes af den første Saisons Bifald, lykkedes det ham at sætte en Langfredagskoncert op i Frue Kirke, som i Modsætning til den varmblodige Nutids Kunst i Ita­ lien gav i 4 Misererer et Billede af gammel-italiensk Askese. Men Seiren blev paa de Levendes Side. „Kon­ certen i Fredags“, skrev W eyse, „hvor Kirken var saa fuld af Nysgjærrige, jeg aldrig har set den før, har paa det Jammerligste ennuyeret alle Mennesker. Nei! mine Herrer Palestrina, Orlando di Lasso, Allegri etc., gak hen og læg Jer med Jeres BOO-aarige Musik; den smager os ikke mer. Clausen var den Eneste, som var henrykt derover som den ægte og eneste Kirkemusik, 112