WeysesMinde_1916

meget mere som Kongen heller ikke kunde styre sin Længsel efter italiensk Opera. Den kom da endelig og begyndte beskedent paa Vesterbros nye Theater (Novbr. og Decbr. 1841) med Donizettis „Gemma di Vergy“ for derpaa at ty ind un­ der Hoffets Vinger og opslaa sit Paulun paa Hofthe- atret. Og da Kongen først havde faaet italiensk Opera, vilde han aldrig miste den mere. Det viste sig snart, at Publikum delte hans Smag. Begeistringen brød løs med uhyre Knald. Fru Tutein, Sibonis meget musikalske Datter, gav Møde i Theatret med Masser af Blomster, Primadonnaen Mad. Forconi blev overøst, og Alle vilde følge Fru Tuteins Exempel. Md. Forconi havde dramatisk Talent, der var dem, der mente, hun overgik Fru Heiberg. Damernes Yndling blev Tenoristen Rossi, der var den bedste, og som sang af sit fulde Bryst med Kraft og Varme, men megen Uddannelse havde hans Stemme ikke faaet. Bassisten Torre var ogsaa god. Nyheden strakte sig ogsaa til Mu- siken, da Donizetti var en nyere Stjerne, som først skulde læres at kjende. Hans „L’elisir d’amore“ tog Publikum med Storm. Rigtignok lod ikke Alle sig rive med af Strømmen. Weyse fik fuldkommen nok af at se L’elisir d’amo­ re og lovede aldrig at komme der mere. „De Dan­ ske“, sagde han, „er og bliver nogle Dumbertler og vide i Sandhed ikke, hvad de gjøre, ved at vise saadan excentrisk Enthusiasme for disse middelmaadige Udlændinge, høist af tredie Rang, der ialfald synge 111