WeysesMinde_1916

fra det danske Theaters Side for den ny-italienske Kunst, uden at Kampens Løn just var bleven saa sær­ deles stor. Siboni havde slidt og slæbt for den itali­ enske Opera, men maatte altid være belavet paa Ud­ pibning, som var saa Manges største Fornøielse. W eyse synes i og for sig ikke at have været imod italiensk Musik. „Hvorfor det kjære Publikum har pebet Belli- nis „Straniena“ („Den ubekjendte“) ud, begriber jeg ikke“, sagde han. „Thi jeg finder ret smukke Ting i Musiken, der vel i det Hele er italiensk, men dog me­ get simplere i Sangen og Instrumentationen, og hvori der tillige viser sig en Bestræbelse for at være dra­ matisk og udtryksfuld“. Men han kunde ikke mere holde det gamle Syngestykke af Gassmann, „De for­ libte Haandværksfolk “, ud. Han gik efter første Akt. „Den Musik er altfor gammeldags“. A t „Norma“ var ennuyant og kjedsommelig, troede han efter Kapellets Udsagn gjærne. Det faldt ogsaa paa Grund af den slette Udførelse til Jorden, for siden at faa en glim­ rende Opreisning. I over 60 Aar havde den Nydelse at se og høre Ita­ lienere været Kjøbenhavnerne nægtet. Man længtes efter dem saa meget mere, som der idelig blev talt og skrevet om Italien som Kunstens og Skjønhedens Land. H. C. Andersen var nærved at forgaa af Læng­ sel efter Italien, naar han var hjemme, og just som man troede, man havde Thorvaldsen, var han igjen reist til Italien. Italiensk Opera var et Stykke levende Italien for en billig Penge. Den maatte komme! Saa 110