WeysesMinde_1916

Han beklagede paa sin humoristiske Maade, at de Num­ re, som „Fædrelandet“ havde lovet i sin store Artikel, var udeblevne, som Bastillens Indtagelse, de ti Fingre som Dampmaskiner og Jernbaner, Revolutionens Hydras Skæbne m. m. Og han syntes ikke, at Anmeldelser, der kunde foranledige Udgifter, burde være skrevne hen i Veiret.1) Imidlertid var der bleven stor Alarm hjemme hos Weyse. Borchorst dukkede op, og da han fik at vide, at W eyse var reist, teede han sig helt vildt og erklæ­ rede, at det var en Klik paa W eyses Ære, som vilde gjøre ham uendelig Skade i alle Musikelskeres Mening, at han havde forladt Byen, saalænge Liszt var der. Ka­ ren blev saa forskrækket herover og saa bange for sin Herres gode Navn og Rygte, at hun nær havde mod­ taget Søsteren Trines heroiske Tilbud om strax at van­ dre paa sine Fødder til Vallø for at hente ham tilbage. Da han kom og hørte om det Forefaldne, brast han i Latter og bad Karen om engang for alle ikke at lade sig forbløffe af gale Folks forrykte Meninger, men tro, at han var gammel nok til selv at vide, hvad der pas­ sede sig eller ikke. Og saa fik Karen sit sædvanlige Pulver af Salmiak og Rhabarber og blev frelst fra „Jammer, Elendighed og Død. Sik’en Abekat og Dum- bertel den Borchorst! Men han kan være vis paa at faa sin Lektie!“ Nu var den italienske Opera under Opseiling. Hvad var der ikke allerede i et Par Decennier bleven gjort *) M. F. Sødring: Fru Julie Sødrings Erindringer. 109