WeysesMinde_1916

og vilde helst have En med sig. Men Svendsen var forhindret, og Frantz Hansen vilde han ikke bringe med, „thi i to Dage havde han opædt alt Spiseligt i Acto- nias Gjemmer“. Saa reiste han alene. Ved sin anden Koncert 21. Juli ofrede Liszt nær­ mest paa det Populæres Alter. Som Solist og Orkes­ ter spillede han Webers „Concertstück“, gav Tarantel­ len af Eossinis „Soirées musicales“ og en Mazurka af Chopin samt 3 Nummere, byggede paa Bellini, hvoraf et, „Hexameron“ kaldet, over et Thema af Puritanerne, med Variationer af ham selv, Thalberg, Hertz og Pixis. Thalberg og Liszt skyede altsaa ikke hinanden. Lyksaligheden, som „Fædrelandet“ følte ved, at Liszt spillede ganske solo, blev dog forspildt ved den Bdie og sidste Koncert; Liszt tog Prume, der ikke har kun­ net bekvemme sig til at forlade Byen, op paa sin Tri­ umfvogn, og de spillede en Duet sammen over The- maer af Bellinis „La sonnambula“. Dette var maaske Prumes allerstørste Triumf, og den vidnede om, at Liszt maa have sat megen Pris paa ham, eller ogsaa mente han, at et saadant yderligere Trækplaster ikke var at forsmaa. Prume synes dog ikke ret at være kommen paa Høide med sin Medspillende, uden naar han kunde udfolde al sin „sentimentale Ynde“. løvrigt spillede Liszt Scherzo, Orage og Finale af Beethovens Pasto­ ralsymfoni og glemte ikke sin Kobert le diable, hvoraf han baade gav Kavatinen, Graces og Valse infernale. Han sluttede med en Improvisation over opgivne The- maer, men udbad sig, at Motiverne hertil skulde op­ 107