WeysesMinde_1916

lige Varighed, denne jordiske Udødelighed, hvortil Ma­ lernes og Billedhuggernes Værker ere ligesom indviede! Hvor trøstesløs er ikke vor Kunsts Afmagt til at skabe saadanne blivende Mindesmærker! Han stod hensunken i disse Betragtninger, da Kirken pludselig gjenlød af en lang og mægtig Tone. „Det var Orgelet, der paa sin Herres Bud opløftede sin høie, alvorsfulde Stemme lige­ som for at bebreide mig min Tvivl, min Forsagthed. Taus og ydmyg lyttede jeg til dens Røst. Den, som vakte de stumme Mure til Live, var W eyse, hos hvem man gjenfinder Sebastian Bachs dybe Begeistring og høie Mod. Mere end een Gang var jeg ved at høre ham bevæget indtil Taarer; hans improviserede Fuga over to Themaer i fem Tempoer, som uden Overdri­ velse varede henved en halv Time, henrev mig til Be­ undring. Aldrig havde Orgelet saaledes aabenbaret sig for mig i sin Storheds Glans og hele Fy lde“. Dette skrev Liszt til „Revue musicale“.1) Tak og hjertelig Anerkjendelse overfor W eyse har det natur­ ligvis ikke manglet paa, medens denne dog næppe fuldtud har anet, hvilket Indtryk han havde gjort, før­ end han senere hen fik at læse, at han efter selve Liszts Dom, kunde regnes til Kongens største Virtuo­ ser. Han havde nu som Musikens fornemste Repræsen­ tant gjort al Honneur, og for at undgaa videre Kon­ certer og Sammentræf flygtede han fra Byen. Han havde allerede en Tidlang tænkt paa at reise til Vallø *) No. 51 1841. Det er Gjengivelse af et Brudstykke af et Brev til Leon Kreutzer. Oversat i „Fædrelandet“ for 14, Novbr. 1841. 106