WeysesMinde_1916

W eyse var dødelig forelsket i den smukke og mu­ sikalske Grossererdatter Julie Tutein, og A lt tydede paa, at hun ganske delte hans Følelser. Han skulde kun erklære sig — og det gjorde han i fuld Fortrøst­ ning til det gunstige Svar. Men hendes Fader havde haft let ved at komme under Veir med Forholdet, Partiet var den rige Mand altfor ringe, og han havde paa Forhaand dikteret Datteren Svaret. Knusende lød det for Elskerens Øren, da hun saa uventet frem- mumlede Noget om, at hun vel ikke var nogen Prin­ sesse, men . . . Meningen var tydelig nok og han styrtede afsted. x) Han havde faaet et Choc, som han aldrig helt for­ vandt. Han komponerede sin Elskovs Svanesang „Der Eichwald brauset — ich habe gelebt und geliebet “ og dermed var han, hvad Komposition angik, saa temme­ lig færdig for en Aarrække. Uheldigvis befandt han sig i en Alder, hvor Aarene sjældent ustraffet kastes bort. Født 5. Marts 1774 i Altona, i en Urtebod, som han sagde, var han i 15 Aars Alderen fader- og moderløs kommen til Kjøbenhavn.2) Kapelmester Schulz tog sig faderligt af ham, underviste ham og lod ham i tre Aar være Medlem af sin Husstand. Han gav de største Løfter, komponerede Symfonier og Andet, men fremfor A lt glimrede han i det Private ved sine Klaverimprovisationer. Han maa efter Frieriet en Tid- *) A. P. Berggreen: C. E. F. Weyses Biografi, s) Han havde en Stiffader ved Navn Weber, til hvem Forholdet var godt, og Halvbrødre.