WeysesMinde_1916

Sfære. Hans Fingre var lutter Dampmaskiner og Jern­ baner. Man forstaar, hvorfor og hvorledes Bastillen blev stormet, han er fredløs og excentrisk, men aner For­ jættelsen om Verdens Frelse. Hans Geni er centrifu­ galt. Han kæmpede mod Revolutionens Hydra, ind i hvis Gab han strakte sin Haand, han seirede. For at tilintetgjøre den? O nei, for ordnet og befæstet at sæt­ te den paa Verdens Trone! En vis Lighed med Napo­ león fra hans yngre Aar, ogsaai det Ydre, var vistnok ikke blot den begejstrede Anmelder paafaldende. Snart saae han ham i Spidsen for den italienske Armee, snart blev han til den ensomme Grubler paa Klippen ved Havet. Man kan ikke sige, at W eyse sluttede sig til denne Panegyrik. Hans Kritik gik i den modsatte Retning og var ligesaa kort som fyndig. Hans gode Bekjendt Lud­ vig Tutein beundrede blandt Andet Liszts Bas-Passager med Pedal, hvorved en Qvasi-Torden fremkaldtes. W eyse førte ham „tout court“ hen til Fortepianoet og anviste ham „ad libitum at haandtere paa samme med sine flade Poter. Og for slige Tilhører-Grise er man nødt til at kaste sine Perler!“ 1) Imidlertid skulde W eyse efter Aftale for anden Gang spille for Liszt, men paa sit Orgel i Frue Kirke. Da Liszt traadte ind i Kirken, blev han uvilkaarligt gre­ ben af Beundring og Ærbødighed ved at se Kirken udelukkende prydet med Thorvaldsens Værker. „O hvor maa vi dog ikke bøie os for denne næsten uforgænge- J) Brev til Müller sl/8 41. 105