WeysesMinde_1916

men han flyede for den profane Mængde. „Han fandt", sagde Liszt i sin fortræffelige Bog om Chopin, „at han i Koncertsalen ikke blot blev lidt applauderet, men slet applauderet, og trak sig derfor tilbage“. Den nye syngende Klavermelodi med den zarteste Nuancerings­ kunst blev sikkert af stor Betydning for Liszts Fore­ drag, naar han gik udenfor det Orkestermæssige og Diablerierne. Et fransk Blad opstillede ved denne Tid Klaverets tre Stormænd med følgende Betegnelser: Thalberg var Konge, Liszt Profet, Chopin Digter. Den 15. Juli, saa nær ved Hundedagene, kom Liszt til Staden, og samme Aften spillede han for Majestæ­ terne ved Hoffet — eins, zwei, drei, sagde Weyse. Han foredrog Beethovens Pastoralsymfoni i sit Arran­ gement og Kreutzersonaten. Kongen underholdt sig flere Gange med ham om den gamle og nye Musik. Den næste Dag kom den unge, danske Pianist Courlænder til W eyse og meldte, at den vidtberømte Klaverspiller Liszt vilde besøge ham Kl. 12. Courlænder forsvandt med Ordene: „han spiller enormt“. W eyse lod sig ikke imponere, men spillede sin Fmoll-Etude for Liszt, der aabenbart heller ikke blev imponeret. Om Aftenen skulde Weyse, der maatte spendere sine 16 Mark, høre ham ved hans første Koncert i Theatret. Billetterne solgtes til dobbelte Theaterpriser, kun at Pladserne i Orkestret kostede 2 Rd. Liszt spillede nem­ lig fuldstændig solo uden Orkester, han var selv baade Solist og Orkester, og uden nogensomhelst Assistance. „Ligesom paa en ensom Klippe svævede hint stolte, 103