WeysesMinde_1916

det forbandet fodkoldt og fatiguant. Men da Damerne ved Siden af mig altid reiste sig, naar han spillede, benyttede jeg dette til saa længe at sætte mig ned, og saa kunde jeg holde ud at blive, td Koncerten var endt . I Ridehuset skulde man helst høre hans famøse Pa­ storale „La mélancolie“, idet ikke en eneste af de klare, klangfulde Toner gik tabt, selv under det svageste Pia­ nissimo. Men hvor han saa spillede den, var Henryk­ kelsen umaadelig. Den blev omsat paa forskjellige In­ strumenter og spillet paa Lirekasserne. I Kongens Have spilledes „mélancolie sans mélancolie“, og endelig gled den smukt ind i den blaa Grotte i Balletten „Kapoh“. Han spillede paa en Amati, og hans Spil skal især have udmærket sig ved dets gjennemgaaende Elegance. Tonen var rund og behagelig, Intonationen ren. Han spillede næsten udelukkende sine egne Kompositioner, der ikke sagdes at staa høit, og holdt sig altid inden­ for Grænsen af, hvad han fuldkomment kunde magte. Det Følelsesfulde, til det Sentimentale Grænsende var hans rette Felt, hvorfor hans Foredrag af Masaniellos Slummerarie, der hørte til Lafonts Fantasier over „Den Stumme i Portici“, i sin Virkning kom „Melankolien“ nær. Prumes Toner var næppe forstummede, saa kom i Sommeren 1811 den 30aarige Klavervirtuos Franz Liszt med ahe den europæiske Berømmelses Insignier. Hvor ofte havde hans Kavn ikke lydt i Hovedstaden. Dog sjældent uden at sættes i Forbindelse med Sigismund Thalbergs. W eyse hørte jo Fru Pott spihe „Liszts og Thalbergs umulige Kompositioner“. Umulig var den 100