WeysesMinde_1916

oplevet. Han sluttede sig til de Begeistrede og skrev, at dersom nogen i Roskilde havde Lyst til at høre Wimdermanden Prume, saa spillede han den og den Dag i Hoftheatret, men Billetten til Parterret kostede en Specie. Yed at træffe sammen med Prume i Sel­ skabslivet sank Thermometret en Smule. Hos Tuteins viste det sig, at han havde glemt W eyses Navn. Hos I.P. E. Hartmann var de til Middag sammen. Prume sagde just ikke særdeles meget. „Naturligvis slap jeg ikke for at spille, hvilket ikke var de Pérou; men Fan­ den maa spille godt for en Tilhører, hvis halv tilluk­ kede søvnige Øine vise luce clarius, at han ennyerer sig. Men saa blev jeg malicieux eg ennyerede ham endnu mere med Bachs Cismoll Fuga, Riis’ Etude og et Præludium i 5A Takt. Fiat justitia!“ Hans Præludi­ er og Fantasier i 5A Takt hørte ganske vist til hans sikreste Træffere, naar han vilde bringe Tilhørerne til Fortvivlelse, men han fandt dog Interesse i at kunne gjøre disse Kunststykker og spillede dem for Moscheles. Da Prume gav Koncert i Ridehuset, vandrede han derhen med Svendsen og en af de Unge fra Huset. Da de kom en halv Time før Koncertens Begyndelse, var dette store Lokale, der rummede 4000 Mennesker, ¡7. allerede saa opfyldt, at de kom til at staa „som paa Kongens Fødselsdag i Parterret“. „Aldrig“, sagde han, „har jeg før oplevet saadan almindelig og vedvarende Enthusiasme, som dette Menneske forstaar at sætte i Høie og Lave, Kjendere og Dilettanter. Da man staar der paa den bare Jord med Hatten paa Hovedet, var 99

i