WeysesMinde_1916

mange af hans Værker først fandtes og kom i Tryk­ ken efter hans Død. Christian V III.s Tid var Virtuosernes. Dette modsi­ ges ikke ved den store Rolle, den italienske Opera kom til at spille, thi de italienske Sangere og Sangerinder var ogsaa eller skulde være Virtuoser. Fraset dette var Virtuoserne instrumentale og ovenikjøbet flere af aller­ første Rang. Hermed, skulde man synes, var den ny­ klassiske eller opdukkende romantiske Musik kun slet hjulpen. Thi Italienerne dannede en Koloni for sig selv, og Virtuoser pleie sjældent at sørge for Andre end sig selv. Men det traf sig saa heldigt, at to af Virtuoserne vilde mere end brillere for egen Regning. Ganske vist kunde de kun blive som Stjerneskud, men hvad de pegede paa, fangede Opmærksomheden. Den første Vir­ tuos, der dannede Ouverturen, gjorde ingen Undtagel­ se fra den almindelige Regel. Men han forstod den Kunst at glæde og underholde Publikum paa den be­ hageligste Maade. Man kom slet ikke til at tænke paa klassisk eller ny-klassisk Musik ved at høre ham. Der­ til var man for henrykt. Den 25aarige Violinist François Prume, der spillede i Saisonen 1840— 41, var født i Belgien. Det hed sig, sagde W eyse, at hans egentlige Navn var Prümeyer, at han var en Jøde, og at den jødiske Accent, naar han talte Tysk, røbede det, hvorfor han udelukkende talte Fransk. Men Fransk var jo hans Modersmaal, og det Hele havde Intet paa sig. W eyse sagde, at Mage til almindelig Furore, han opvakte, havde han endnu ikke 98