WeysesMinde_1916

fessorens Fraværelse. Ved en Præsteordination skulde Gade vikariere, men Weyse fik Lyst til at spille selv og kom just paa Orgelet, da dette var ved at gaa istaa paa Grund af, at Bælgetræderens Yikarius var for­ svunden. Han agerede da Bælgetræder for Gade ved det første Præludium. Saa overtog Weyse Orgelet ved den første Salme og Gade Bælgetræderbestillingen, da den Paagjældende stadig ikke kom. Forholdet mellem de To var særdeles godt. Gade mødte ved Fødselsdags­ chokoladen, i det Mindste den sidste, med Helsted (Carl eller Edvard). Gjæstespil paa Orgelet yndede Weyse ikke. En Hr. Yogel gav en lille Gratis-Koncert i Frue Kirke for en Del Liebhaver-Tilhørere. Paa hans Forlangende maatte Weyse opgive ham et Thema, og han valgte Handels Hallejuja. Men hans Fantasi herover var meget ens­ formig og varede „ti Evigheder“, saa de fleste Tilhø­ rere løb deres Vei, da det Nummer var forbi. Kun Weyse og Frøhlich med en Del andre Musici maatte for Honneurs Skyld blive og høre „noget uklart Kram med mystisk ufattelige Harmonier, ledsaget af Torden“. Ligesaa lidt opbyggedes han af sin „saakaldte E lev“, Domorganist i Roskilde Matthison-Hansen, som gav en Koncert i Frue Kirke, men det havde den særegne Aarsag, at hans Ømhed for sit Orgel kom med i Spil­ let, og det forekom ham, at Orgelet ikke kunde befinde sig vel ved den Behandling, der blev det til Del. Weyse paaskjønnede, at Koncertgiveren havde sendt 4 Billetter til hans hele Hus, ligesom Matthison-Hansen 9 4 :