WeysesMinde_1916

geistes reparerede Orgel for den hele Magistrat. Det nye Instrument i Frue Kirke kaldte W eyse med god Føie for et Kæmpe-Orgel. Han spillede gjærne og længe derpaa, især efter Gudstjenesten. Menigheden lyttede andagtsfuld og dvælede, indtil den sidste Tone hen­ døde. Kun et eneste lille Minde om disse Toner er ble­ vet tilbage. Da Pleiesønnen skulde som Kantor til Val- lø, skrev W eyse 25 lette Præludier for Orgel eller Harmonium til ham, for at han kunde have den Hjælp, naar han, som ikke var øvet i Orgelspil, skulde spille paa Stedets lille Orgel. Senere føiede han 7 til. Midler udgav dem med et Forord Aaret efter hans Død, og ved denne Ledighed udtalte han, hvor stor Menighe­ dens Interesse havde været for at høre ham spille. Det var, som det synes, i Efteraaret 1839, at Weyse antog den unge N. W . Gade som sin Medhjælper ved Orglet med den ikke store Gage af 50 Rd. om Aaret. 1. Oktober 1839 skrev Weyse „igaar har Gade spillet til et Bryllup og idag skal je g “. Gade var da Elev ved Violinskolen, og han blev i Forhold td Kapedet aldrig andet. Han havde lært hos Berggreen og var vel kjendt som meget lovende Violinist. Som Komponist bevæ­ gede han sig endnu langsomt fremad. Han skrev 181:0 med Frøhlich den lide FestbaUet „Fædrelandets Muser“, det næste Aar blev i Roskddes musikalske Forening af Frøken Wimpfen sunget hans Barcarole og Spdle- manden. Da han skulde vikariere ved et Bryllup, in­ struerede Weyse ham om visse Ting, han skulde iagt­ tage ved Spillet, for at Folk ikke skulde mærke Pro­ 93