WeysesMinde_1916

nessens Mand var hans egentlige Bekjendtskab, men dennes „musikalske Raseri“ bragte ham til Fortviv­ lelse. Baronen fik engang efter tre mislykkede Forsøg fat i ham og „i et Kvarter ødelagde mig saaledes med sin rædsomme musikalske Konversation, saa at jeg ikke er Mennneske i et Aar“. Det gjaldt for Baronen om at faa ham til at komponere en firstemmig Sang til sin Stambog. Og det lykkedes, da W eyse skrev Goe- thes „Uber allen Gipfeln ist Ruh“ til ham. Denne Stam­ bog vilde han paa sin forestaaende Reise til Italien med Thorvaldsen og sin Familie føre med sig for at bringe alle Komponister, han traf paa, til at skrive en lignende Sang. I Leipzig maatte Mendelssohn, som næs­ ten blev syg ved al den Snak, undgjælde, saa det Be­ røringspunkt havde Weyse med Mendelssohn. Schumann ytrede om Weyses Etuder, at de i Mod­ sætning til de fleste stod fuldkommen selvstændigt og afsluttet for sig, kun var de maaske noget beslægtede med Beethovens Stil. Det var vel ikke rigtig Vand paa Weyses Mølle. Thi i Modsætning til Kuhlau forholdt han sig kjølig og kritisk overfor det store Geni. Han forærede sin sidste Juleaften hos Wulffs Christian en gammel Vals af Rossini med Paaskrift: „voici, mon cher ami, une petite piéce de musique, dont l ’amitié seul fait le prix“. Paa en anden Pakke stod skrevet: „Orkesterstemmer til Valsen“ og deri var Beethovens Ouverture til „Egmont“ i Partitur. Hans Dom over denne Ouverture lød: „god, saalænge den er i Moll, 91