WeysesMinde_1916

Havde han blot ikke søgt et Skjul i Fingerøvelserne, for hvis Skyld de tilsyneladende er bievne til, men som dog ofte selv maa krybe i Skjul for Ideernes Poesi! De gjorde Lykke. En Dame lod sig male med Etu­ derne i Haanden og kom paa Udstillingen; kun sagde man, at hun kunde ikke spille dem. Vigtigere var det, at en Avis meldte, at Robert Schumann havde skre­ vet en „rasende" Anmeldelse af Etuderne i „Neue Zeitschrift flir Musik“. Det var en Trykfeil for rosende, og i Schumann fandt W eyse en Ridder paa tysk Grund. Schumann karakteriserede Etuderne enkeltvis træffende — det sidste Hæfte var endnu ikke udkommet — og sluttede: „med sand Høiagtelse slaa vi Etuderne op paa Klaveret og vederkvæger os ved dem“. V i have set Thorvaldsen Gang paa Gang i Selskab med Weyse. Han beundrede selvfølgelig den store, verdensberømte Mester og havde komponeret en Sang af Heiberg til en Fest for ham. Men just at have ham til Bordfælle i det Uendelige, hvor han pleiede atvære ene Hane i Kurven, fandt han næppe saa morsomt, især da Thorvaldsen mere var til at se paa ved slige Ledigheder end at tale med. Han kaldte ham den „evige“ Thorvaldsen eller Thorvaldsen „eternus“, naar han fortalte, at han havde spist sammen med ham, og fulgte Folkevittigheden om ham og Baronesse Stampe ved at benævne dem Madam Klat og hendes Elefant. Han havde vedligeholdt nogen Forbindelse med Stam­ pes fra den forrige Besidders Tid og gav f. Ex. ved Julebord hos Wulffs den ældste Søn en Present. Baro­ 90