WeysesMinde_1916

at spille en ellen anden Fuga af Sebastian Bach og lignende Stykker, hvad der senere vil forekomme et Exempel paa. Men faipl var han med Hensyn til In­ strumentet. Man skulde ikke være bange for at byde ham et gammelt Klaver, naar det blot var i nogen­ lunde Stand. Han holdt nemlig af at spille paa de rig­ tige Klaverer, til hvilke hans Anslag oprindelig passe­ de, medens han møisommeligt havde vænnet sig til de nye Pianoforter. Men sad han først ved Klaveret, var Nydelsen stor. Man førtes gjennem Poussinske, Claude Lorrainske Eg­ ne, en Uudtømmelighed af skjønne Motiver vældede frem. Allergladest var han, naar som i hans Hjem med Vollweiler eller hos Wulffs med Pott der fandt en Yexelvirkning Sted mellem ham og en anden Kunst­ ner, saa de skiftedes til at spille. Saaledes traf han i et Selskab en ung Klaverspillerinde, der lige kom fra Kalkbrenners Skole i Paris. Hun spillede ham nok lidt haardt, men alligevel fortræffeligt, og de fornøiede sig begge over hinandens Spil. Hans Fantasier tog iøv- rigt meget paa ham i Øjeblikket, og det viste sig deri, at hans Hænder bagefter var iskolde. Nachspillet kom tidt overraskende. Han vilde forebygge de obligate Komplimenter å la den katholske Kapelmester, og de blev grundigt forebyggede, naar han efter Spillet gav sig til at klaske paa Tangenterne eller gjorde noget lignende. Spredte han sine Klaverideer ud for alle Vinde, blev dog ganske enkelte fastholdte, navnlig i hans Etuder. 89