WeysesBiographie

6 8 Dagen efter, fortalte W ., fik han et Brev fra »Informationen, De gav mine Børn, holder nu op, og jeg haaber ej at see Dem tiere i mit Huus«. Faderen maa tilligemed denne Opsigelse have s e n d t W . ’s Brev til Julie tilbage til ham ; thi det er fundet mellem hans Papirer. W . oprørtes nu ved den Forestilling, at Julie havde givet Faderen hans Brev. Men dette var dog, som han senere fik at vide, ikke Tilfældet. Da Julies S ø s t e r , til hvem W. havde overgivet hine S ager, vilde gjemme dem, havde hun, uden at bemærke d et, tab t det løse Brev paa Gulvet, og i det samme var Faderen kommen til, havde taget det op, brudt det og læst det. W . udgjød, efter Modtagelsen af den ovenstaaende Opsigelse, sit Hjerte for sin og Julies Veninde Henriette. Hun trøstede ham saa godt hun kunde, fortalte ham, hvor bleg Julie saae ud , hvorledes hun sør­ gede, og andre Træk af hendes Tilstand. En Dag var W. hos Henriette, da Julie med sine Forældre saaes langtfra at komme, Henriette bad ham om a t gaae, for ej at møde Julie. Længe vilde han ikke, men endelig overtalte hun ham. Neppe var han g aaet, førend Julie og de Andre kom. En af dem kom strax Henriette imøde med det Spørgs- maal: »Af hvilket Hul smuttede en vis Person ud?« W . , hvem dette siden blev fortalt, blev opbragt over, at man kunde tro e, at h a n , der intet Slet Faderen af følgende Indhold: