WeysesBiographie

29 •»C lavier-S chule«, og M a r p u r g s »Von der Fuge«. J e g læste da ogsaa undertiden deri og opsnappede E t og Andet deraf; men Læsningen af Romaner og Skuespil fortsatte jeg endnu bestandig med Ivrighed, dog kun i Smug; tbi S c h u l z udlod sig engang med, at det Slags Lecture ikke duede for et ungt Menneske. I E f t e r a a r e t 1790 udvirkede S c h u l z Tilladelse for mig til at lade mig høre ved Hoffet. Jeg spillede der den Sonate og den P h an tasie, jeg havde componeret, og nok en Phantasie ud at Hovedet og indhøstede megen Roes. Over de 100, Daler, jeg efter daværende Vedtægt fik at Hoffet, glædede jeg mig usigeligt, og jeg vidste ingen Ende p aa min Rigdom. Schulz introducerede mig ogsaa i Selskabet »Harmonien«, hvoraf jeg siden blev musikalsk Medlem. Endskjøndt jeg her og næsten i alle musikalske Klubber hyppig spillede Concerter, meest af Mozarts, hvortil jeg gjorde lange Cadencer ud af Hovedet, der fik udeelt B i­ fald, saa var dette dog kun paa Flygel [det vil sige, som Flygelerne dengang vare byggede], hvor man blot kan vise Færdighed. Derfor dømte kyn­ dige Musikelskere, at jeg vel besad Færdighed og Genie, men ingen Smag; dog vare de, der havde hørt mig spille paa Claveer, af en anden Mening. P a a Fortepiano kunde jeg i lang Tid ikke ret komme nogen Vej, da mit Anslag var for svært. Det har kostet mig flere Aars Øvelse at tilegne