WeysesBiographie

19 vandet, der løb ned fra Taget, samledes for der­ med at vande Haveplanterne, idet jeg, ved Hjælp af en Pibestilk, jeg stak i Potten, søgte at danne et Springvand, hvad dog aldrig ret vilde lykkes m ig ; ligeledes forede jeg de store Eddeikoppei med Fluer og Sommerfugle. Meget sjelden kom jeg ud at spadseie med min Bedstefader eller mine Forældre, og endnu sjeldnere gjorde jeg en F y s tto u r; en eneste Gang gjorde jeg en lille Rejse over Elben til en Skov­ rider nogle Miil fra Stade, hvor vi tilbragte 8 Dage, og mit Spil blev meget beundret af den derværende Amtmand. P a a denne Rejse var jeg som i Him­ melen og kunde endnu længe dereftei ikke tænke paa den uden Taarer. Det sidste Pa r Aar, jeg op­ holdt mig i Altona, fik jeg dog mere Frihed og turde tiere gaae ud at spadsere med mine yngre Brødre. Omtrent i mit ellevte eller tolvte A ar com- ponerede jeg mit første Stykke, en Vise, hvorpaa snart fulgte endnu nogle flere, der fandt meget Bifald. E t eller halvandet Aar senere compone- rede jeg to Claveersonater med Violin og Violoncel, hvoraf jeg kun erindrer det, at jeg gjorde mig megen Umage ved at sætte ret obligat for Violoncellen, da det mishagede mig, at dette Instrument i de Sonater, jeg kjendte, for det Meste kun gik uni­ sono med Claveerbassen. Anledningen til denne Composition gav min Morbroder, der spillede Vio­ loncel, havde conditioneret som Husmusicus hos 2 *