WeysesBiographie

198

De Kjære du ej savner, Din Schulz dig hist omfavner, Din Mozart er dig nær. Som Engel de dig smykke Til Kjærlighedens Lykke I Evighedens Rosenskjær. Men vi, som staae tilbage, Ved Graven ej vil klage, Skjøndt ej du sees igjen. S a a sov da vel, du Kjære! End est du Danmarks Æ r e ; Men Venskab, ak! h ar ta b t en Ven!

Oehlenschiager.

II. F a r v e l t i l W e y s e . Mel. af Weyse: Farvel, Farvel! vi bringe, Fader. O du, hvis Toner tidt os vugged Til Harmoniens skjønne Land, Sa a Smerten tav, og Vemods-Sukket 1 Smiil opløste sig p aastand: Med dine egne Melodier Vi følge nu dig til den Strand, Hvor Jordens Sorg for evig tier — Dit egentlige Fædreland!