WeysesBiographie

193 Og hver en Røst i høje Toners Rige H ar i hans Sjæl sin Løndom aabenbar’t,; Hvad Stormen sang, hvad Lundens Alfer sige, Selv Løvets Vift han tolked’ skjønt og klart. Han kjender Havets Dyb, der mægtigt strømmer Med Orgelrøst i stærke Yindes Favn, Som Kildens Væld, der sødt i Aftnen drømmer, Mens alle Vover risle W e y s e s Navn. Men hvad han kvad i Solens Aftenlue, Hvor klare Bølger rulled til hans Sang, Og hvad han kvad i Templets høje Bue, Det glemmes ej — det har en evig K la n g ! Han Strængen slog — liig Røst af gammel Sage Den lød saa fuldt, paa ægte nordisk V iis : Nu fra sin Sangbund klinger den tilbage F ra Nordens Bryst, o Sanger, til din Priis! — F. J. Hansen V. C a n t i l e n a p r o m o t o r i a . *) (Hauniæ 4. Apr. 1842.) Certe cum honoribus Tibi jam oblatis Accepisti minime S a p i e n t i satis, *) P ro m o tio n s sang. (Kjøbenhavn d. 4. April 1842). 1. Vistnok med den Hædersløn, Som dig alt er given, Har du endnu ej erholdt Den, du veed nok, 13