WeysesBiographie

184 Hun vinked blidt, og strax en himmelsk Sk are Usynligt flokked sig i snevre Yraa. Og da de alle nu forsamled’ vare, D a rejste Feen sig og talte saa: »I stakkels Børn, der flakke om og spredes Landflygtige imellem Syd og Nord! 1 T o n e r , der saa vidt i Verden bredes, Og dog saa sjelden fandt et Hjem paa Jord ! Til dette Barn idag jeg E d e r fængsler. O, flokker E d er kjærligt, hvor han gaaer, Og aander Eders Haab og Ly st og Længsler Kun uformærket i hans Hjertes Vaar! S a a vil engang taknemligt han J e r sanke Og flette J e r som Blomster i en Krands, Og alle I, der nu maae huusvildt vanke, I skulle da med Stolthed nævnes h a n s ; I Kunstens Sale og i Bondens Hytte Skal I p aa Alles Læber varigt boe, Og fromme Christne skal med Andagt lytte Til J e r i Kirkens alvorsfulde Ro. Som Konge skal han herske i J e r t Rige, Dog frygter ej, at strenge blier hans Bud! Ak n e j ! om ham vil man med Sandhed sige, A t til J e r Konge valgtes han af Gud. Thi ve den Frække, den Formastelige, Der, fristet blot af Æ re n s ydre Giands, Vil ham fortrænge af hans stolte Rige Og plukke Blade af hans vundne K r a n d s !