WeysesBiographie

163 meget hellere dertil, som, saavidt ham bekjendt, denne ikke tidligere var benyttet til Gjenfærd- scener. Dengang (1813) existerede der endnu ikke, saavidt han veed, nogen Rangforordning for Compositions-A rtern e; man holdt enhver Genre for god, den kjedsommelige undtagen. Componisten vil ogsaa for Fremtiden ikke undlade at benytte sig af den melodramatiske F o rm , hvor han finder det passende; han holder den aldeles ikke for en underordnet Genre, men dens virkningsfulde B e ­ handling fordrer stor Kunst. Recensentens R a i­ sonnement herover synes ham meget vilkaarligt, og har p aa ingen Maade overbeviist ham. Til at udtale sig vidtløftig derom, er her ikke Stedet, dog kan han ikke undlade at bemærke, at der gives Tilfælde, hvor Tale virker stærkere end Sang, hvor den musikalske Tonestige med dens 12 tilbagevendende Klange er for fattig til Udtrykkets Nuancering, og hvor dets Beskaffenhed modstræber Sangens Natur. Det Hule, Rædselsfulde, Aand e- agtige i Stemmen, hvormed ovennævnte Sku e­ spillerinde udførte den hvide Dames Rolle, var ju s t saaledes. Selv Samtalen i femfodede Jamber modstræber Sangen. — Herhen hører ligeledes den af K lara læste fragmentariske med Roman indskudte Anmærkninger. Her tænkte sig Compo­ nisten Aanden usynlig tilstede, og bestræbte sig for, ved den svage Ledsagelse af dæmpede S trænge- instrumenter, a t udtrykke dens Følelser. Yed de 11 *