WeysesBiographie

162 især naar man aldeles ikke gjør sig den Ulejlig­ hed a t trænge ind i Componistens Idee og gjøre sig k lart, hvad han har villet. Jeg er vel altsaa selv nødt til at commentere mit Arbejde. Digteren lader den til spøgelseagtig Omkringvandren for­ dømte Aand optræde i dobbelt Skikkelse: 1) som Slotsspøgelse (den hvide D am e ), 2) som F o r­ standerinde for en livsfarlig Laan ean stalt (Moder Ludlam). Den hvide Dame vandrer om, under Følelsen a f sin grændseløse Ulykke, i uendelig og næsten haabløs Længsel efter Forløsning; — Moder Ludlam fremtræder i Modstrid med sin egen, vel letsindige, dog ikke positiv onde Cha- rakteer, som den til ubønhørlig Grusomhed tvungne Hævnerinde af det svegne Tilsagn. Dette for­ sk elligartede Udtryk har Componisten bestræbt sig for at lægge i de Musikstykker, som ledsage Aandens Fremtræden i det dobbelte Forhold, og efter det Indtryk at dømme, som disse have gjort baade paa Kjendere og D ilettan ter, kan han ikke andet end troe, at det er lykkedes ham. Som til­ fældig Grund til Benyttelse af den melodramatiske Form maa den Omstændighed anføres, at Digteren ønskede a t see Aandens Rolle fremstillet af en fortræffelig Skuespillerinde, som desværre ikke hørte til Sangerinderne. Vilde altsaa Componisten ikke opgive den musikalske Behandling af Aande- scenerne, saa blev ham intet andet Valg end den melodramatiske Form. Han besluttede sig saa-