WeysesBiographie

156 Smag udpræger sig ogsaa i alle hans Composi- tioner. Det er den, der f. Ex. skyldes hans ud - tryksfulde Declamation og dermed forbundne fly­ dende og charakteristiske Melodie. Hans Herre­ dømme over Harmonien var s t o r t , og i sine Kirkemusiker aflagde han Beviser for Dygtighed i de kunstigere contrapunktiske Former. Men det var hans Princip, aldrig at blive staaende ved det blot Kunstige; Melodie fordrede han altid saavel af sig selv som af Andre. Der var imidlertid dem, som meente, at han ikke forstod at skrive en ordenlig Fuga! Den Tro bragte Weyse dem dog ud af. Thaarups Pintsecantate (1820) gav ham dertil Lejlighed. W . fortæller derom i et Brev til G. W . F in k :* ) »Nun hatte ich den Schlusschor (Halleluja) erreicht. Von einem lu­ stigen Mittagsessen ( 6 | ) nach Hause gekommen, fiel es mir ein, mit der Fuge, und zwar fünf- stemmig (der Wein gibt" Courage), sogleich den Versuch zu machen. Ich fing also an zu schreiben, und es ging so ra sc h , als flöge die F e d e r, ohne viel Kopfbrechen, in einer Tour fo rt, bis gegen Mitternacht. Um 6 nächsten Morgen arbeitete ich weiter, und es ging mit gleicher Leichtigkeit, unge Venner, M ejer, staae sammen paa Gaden. W. gik hen til dem, strøg Mejer under Hagen og sagde: »Guten Tag, bart-lose Mejer!« *) s. »Cæcilia«, 23de Bind, S. 133 i en Nekrologie over Weyse.