WeysesBiographie

149 jeg som sagt d. 25de. Saa meget aliner mig, at det nn visseligen nok bliver den sidste Gang, min Skrøbelighed vil tilstede mig at komme. Om vi end skulde være saa lykkelige ogsaa den anden Gang at faae Bugt med Vandet, da vil det neppe lykkes den tredie Gang, og saa er 101 u d e , og vi syjige: Fuimus Troes. — Igaar gjorde Clausen mig en Visit. Jeg har baade i Alvor og Spøg ofte omtalt den Ting, at jeg meget ønskede, at Consistoriet dog endelig maatte behage at give mig som Organist det Dobbelte af de 50 Kdl., jeg nu faaer til Husleje. D a jeg sidste Gang omtalte det, svarede han, nu var der i denne A n ­ ledning skrevet til Cancelliet, paa hvem enhver Forandring i Udgifterne for Kirken ere beroende. Nu spurgte jeg ham igaar, om der var kommet Svar, og hvad det egentlig var, Consistoriet havde skrevet om, og om det var for alle Kirkebetjen- terne. Men til min høje Forundring svarede han, at Sagen angik mig alene, idet Consistoriet navn­ lig havde foreslaaet i Anledning af mit Jubilæum, fremdeles at give mig 150 Rdlr. aarligt Tillæg, og a t Svaret ventedes nu snart. Jeg blev meget glad overrasket og takkede ham foreløbigen for dette udmærkede Galanterie. See, det kalder man honette F o lk , hvis lille Finger indeholder mere Billighed, end Theater-Direktionens hele Krop. Bare man nu levede et P a r A a r til, saa kom der dog lidt mere Velstand i Kassen, thi ogsaa er jeg