WeysesBiographie

144 rømmede Stiftsprovst Tryde mig som Organist, senere Mynster mig som Menneske, Ven og Selskaber, Ørsted fremstillede mig som Kun stn er, i hvis Værker man ogsaa kunde skimte Videnskabs­ manden, dernæst Ole Bang , der roste mig som Mediciner, og meente, det var det Bedste at give mig Lov til at slaae Folk ihjel. Og endelig øn­ skede Brøndsted, at jeg maatte leve længe nok til at kunne celebrere mit andet Jubilæum, om 50 A a r; hvorfor han meente, at det vilde være det B e dste, å la Tieck i »Prinds Zerbino«, at t i l ­ b a g e s k r u e Tiden, saa vi kunde alt fejre Festen — om en 14 Dage! Po st Caffeen gik man hjem, og traadte ind i Stuen Kl. 9 , hvor man til sin store Forbavselse forefandt et fortræffeligt engelsk taffelformet Fortepiano (fra C til c ) , som har kostet 70 Pund eller 630 Rdl.! von unbekannten Wohlthåtern. Bliver vi imidlertid ikke af Penge­ mangel dreven til a t sælge det gam le, da skal det taknemmeligen gjemmes og af og til bruges i Salen af den en Smule medtagne (NB. kun af Begivenhederne, ej af Mad og Drikke, thi Vandet prædominerte) jedermann ergebenster, Ed er Alle hilsende Gamle, C. E. F. Weyse.« Kjøbh. d. 25. April 1842. »Karens Barn har længe skrantet, men idag faaet sin første Tand , hvorover Fader og Moder ere i stor G læ d e ,, hvilken jeg h a r forøget