WeysesBiographie

142 tial fra Skjæbnen. Om nu i denne Forsømmelse Skjæbnens falske Veninde Nemesis var Skyld, eller den Dumbartel af en Genius, der, meget imod min V illie, skal passe mit Bedste, og ide- ligen gjør dumme S treger, det veed jeg ej; men at det forvoldte mig en dygtig Ærgrelse, saameget er vist. Men, hvad hjælper det at ærgre sig? . . . Om du for Kirketjeneste og Concertprøver kan faae endnu et Brev til paa Løverdag, kan ej siges med Vished af din, Actonie hilsende og alt Godt ønskende, item Børnene og Vennerne saluterende Gamle, W.« (d. 5. April 1842.) I dette Brev beskriver W . den Opmærksomhed, der var viist ham Dagen iforvejen i Anledning af hans 5 0 -A a rs Jubilæum som Organist. Efter en Audients hos Kongen, der udtalte sig meget naadig imod ham , yttrede sig med Paaskjønnelse om hans nylig opførte P a aske-Can tate, og overrakte ham Sølvkorset, af­ lagde han Visit hos »den udmærkede Virtuosinde Clara Schumann«, der allerede tidlig om Morgenen havde sendt ham sin skriftlige Lykønskning. *) Da han *) I dette Aar var ogsaa viist ham den Ære at vælges til Æresmedlem af »det islandske litteraire Selskab«. Alle­ rede 1830 var han valgt til Æresmedlem af det »kgl. svenske musikalske Academie«. Tidligere var han ud­ nævnt til corresponderende Medlem af »Deutscher Natio- nal-Verein für Musik und ihre Wissenschaft«, ifølge et foreliggende Diplom (Aarstallet mangler), underskrevet af dets Præsident, Dr. L o u is Spohr.