WeysesBiographie

140 heller gjøre ein Uebriges, og skrive et Extrabrev. Og altsaa fremtræder jeg herved, omendskjøndt ju st ikke pyntet og stram, ej heller klædt i Purpur og kosteligt L inned, som den rige Mand i Ev an ­ gelio, men kun iklædt min hverken paradisisk rare eller philosophisk fuldkommen sammenhæn­ gende Slaabrok, og siger: Med Tung og Mund, A f Hjertens Grund Jeg gratulerer dig, og ønsker — »Hvad meer?« — nunc mo — nunc mo — nunc bo — nunc montes ante bovem s t a n t ! P a a «øn­ sker« intet Riim jeg fandt! — So wiinsch ich Heil und Gliick auf allen Ihren Wegen und S te ­ gen! samt item, at den sendte C h o k o la d e paa Fødselsdagen maa Madammen s m a g e samt extra vel bekomme hendes M a v e . See! det kalder man: at rime. Gak hen og gjør ligesaa! Men jeg staaer her og spaser og fjaser! al­ deles ikke tænkende paa de røde Pletter, jeg h a r paa det venstre Been , hvorom jeg tro er, at de ere herpetiske, men Crone siger, maaskee p a r esprit de contradiction, at de ere skorbutiske, og raader mig til at nyde Saften af friske Pomeranzer. Nu finder jeg ikke et eneste Symptom, der, som Skorbuten charaktiserende, staaer omtalt i mine Bøger, hos mig. Men da Pommeranzsaften smager godt baade i Viin, Æggesøbe og Theevand, h a r jeg alt begyndt med at nyde den. Det venstre Beens betydelige Hævelse er ogsaa aldeles for­ svunden efter en 8 Dages Brug af min Bukke