WeysesBiographie

137

mig nær, knap to tilovers. Jeg siger: knap, fordi den ene af dem, Bispinde Munter, jo er sindssvag og fører kun et halvt L iv ; den anden er hendes S ø s te r, Conferentsraadinde Schm idt-Ph iseldek . De Gamles Børn regner jeg ikke med, da de vare for unge til at tage Deel i Selskabet. Da jeg Nytaarsaften vilde begrave mine inelancholske Tanker i Dynerne og ventede paa Morpheus’ vel- gjørende »Schlummerkorner«, var der med Skyden og Pottesønderslaaen saadant Spektakel rundt om­ kring, at jeg ikke fandt Hvile, førend efter Kl. 1. O h ! quanta cattiva cosa é quel’ maledettu prosa (O , hvor denne forbandede Prosa er noget elen­ digt Tøj)! Og saaledes er Nytaarsnat nok mod­ taget overalt — i denne vor elskværdige Over­ gangsperiode Den trængende Componist og Selvskyldner (konungens tro tjenare) Eders gamle W . Comme a l’ordinaire: Hilsen til Alle Mit lauter Schalle. Eders gamle W . « d. 14. Januar 1842. »Naar din Sygdom har været abdomi- nalsk, burde du have begyndt din Kuur med Pu l­ vis Rhei solinus (Fengers Pu lv er), der rydder bedre op end Salmiakmixturen, med hvilken sidste i Forening med Rhabarberdraaber og en bitter E x tra c t du burde have endt Kuren. Men har du