WeysesBiographie

Aseninde, thi ligesom Børnene da blive Muuldyr, saa vilde da ogsaa hans Børn blive bare Muul- jøder. Herover opstod da en frygtelig L atter og Spektakel.« (d. 5. Decbr. 1839.) W . ’s Ildebefindende træder bestandig oftere frem. Han foreskriver sig selv Medicin og har megen Tillid til dens gode V irk ­ ninger. Ogsaa h ar han økonomiske Sorger, som forøgedes ved Frederik d. 6tes Død, idet han frygter for at gaae Glip af det sædvanlige Gratiale. W . forespørger sig hos Professor Clausen, hvad der er paatænk t med Hensyn til Cantaten til Universitetets Sørgefest i Anledning af Kongens Død. Men endnu var ingen Bestemmelse tagen. Biskoppen vidste heller ikke endnu Noget om Sørgehøjtideligheden i Kirken. W . gaaer da til E ta ts ra a d Schønberg paa Hofstuen, hvor der just var begyndt paa et Brev til ham, hvori der meldes, a t efter Christian d. 8des Befaling skulde W . og Oehlenschlager levere Cantaten til Begravelses- Højtiden i Roeskilde Kirke. W . , som frygtede for, at Digteren skulde gjøre den for lang, faaer En paa Contoiret til at lade indflyde i Meddelelsen til Oehl. en Advarsel mod altfor stor Vidtløftig­ hed. I dette Brev meddeles flere Træk af Be­ stræbelserne for at formaae den nye Konge til at indføre Trykkefrihed og en Constitution. W .s Sympathier gaae i en ganske anden Retning; han er saa loyal og royal, som Nogen kan være. Lige