WeysesBiographie

120 om, og kommen op igjen, foer hun atter ligesaa hurtig afsted som før.« Han ligger under dette Ophold i Roeskilde bestandig paa Rejse til Vallø* men hans Helbredstilstand, Hjertebanken og Hoved- svimmel, afholder ham. Under alt Dette vedlige­ holder sig dog det ham aldrig forladende Lune, medens hans Ildebefindende fremgaaer af de paa mange Maader varierede Underskrifter i Brevene, f. E x . : »Fra den tappre og Ed er hengivne Gnav­ pose W .« , »Den skrantne og gnavne Organist«, »Den stakkels sygelige og fattige Orga- og Com- ponist«. d. 20. Septbr. 1839. . . . »Nu har jeg hørt Madam B i s h o p og fornøjet mig over hendes Sang; thi hun synger virkelig propert; kraftig Stemme, reen t, sikkert, og med et fiint Piano , særdeles smuk Trille og meget Foredrag. Hr. Bochsa spiller paa Harpe med megen Færdig­ hed og dannet Foredrag, men han river Strængene engang imellem vel s tæ rk t, og Harpen ennyerer i Tidens Længde. Har Rygtet Ret, saa er Theater- directionen paa gode Veje til at begaae en, efter min Mening, stor Ubesindighed, ved at ansætte denne 60aarige, udlevede Mand (der ovenikjøbet har et meget slet Renommé) i Sibonis Sted. *) Habeant sibi! To tossede Stykker har jeg seet uden Opbyggelse. De Franske ligne sig altid selv; *1 Siboni var død d. 29. Marts 1839.