WeysesBiographie

109 seende misunder sin Lykke, skal nyde Æ ren af din Composition. Du skal see, der bliver aldrig noget af med mig. »Det er en Skjæbne, mod hvilken jeg omsonst mig stræber at bevæbne.« Læs imidlertid Calderons »Das Leben ein Tran ni«, men læs den i Gries’s Oversættelse (alle andre ere forvanskede), og du vil see, a t den poetiske Opgave, som du med Rette anseer for værdig at fremsæ ttes, allerede er opløst med Mesterhaand, saa at Ingen herefter let skal vove sig ud paa samme Galej. Forresten gjør mig den Tjeneste, ikke at give Calderon et e i H alen , som ikke tilkommer ham , og ikke at skrive s l u t t e l i g e n , som er Blok-Tøksensk, men ikke Dansk. I min nærværende Stilling er det jo Pligt for mig at vaage over Sprogreenhed. Kun Pligtfølelse kan bringe mig til at kritisere min Ven; thi i Pligtens Kamp med Yenskab bør hiin sejre over denne. Glein ikke at skrive denne Tanke i din Dagbog, ifald du endnu fører en saadan. Indlagte Brev beder min Moder — som er i Bedring — dig at bringe til Tante Lise. Om et P a r Dage flytte vi. Ifald du altsaa oftere gjør mig den Fornøjelse at skrive mig til, saa bedes du a t forandre Schuster B. til H e r r n K l o t z in d e r H o l s t e i n s t r a s s e , eller ogsaa ingen Adresse at sætte paa Brevet, hvilket er unødvendigt, naar man skriver til en saa bekjendt M a n d , som