WeysesBiographie

107 ved Anvendelsen af A s-du r Accorden, uventet og original. Accompagnementet h ar jeg formelig stud eret, og beundret den Simpelhed, der efter­ ligner et almindeligt G u i t a r - Accompagnement i fulde Accorder, og dog tillige indeholder en saa stor Rigdom paa Harmonie og paa kunstigt for­ enede Accorder, hvor Øiet (thi mit Øre er ikke saa hint) hverken stødes af Octaver eller Qvinter. Dette til Gjengjæld for din Recensjon over Nina. Hvad mener du forresten? Kunde jeg ikke gjerne skrive en Recensjon i »Musicalische Zeitung«? Idetmindste skulde jeg ikke gjøre mig skyldig i saadanne formelige Lumpenheder, som dem, samme Blad nylig indeholdt i Nekrologien over Hoffmann, hvori Recensenten bedømte denne Mand i en for­ nem Højesterets - Tone , og endog kastede den Skygge paa ham , at han havde været ansat ved Commissjonen »Zur Untersuchung der demagogi­ schen Umtriebe«. Hvad dine fire Grunde til ikke at componere Ouverturen angaaer, da kunde jeg let gjendrive de tre sidste; men den første, den, at du ikke har Lyst dertil, er derimod saa kraftig og uimod­ sigelig, at den gjerne kan gjælde for ti, og at alle andre ere overflødige. Hvad du skriver om den chinesiske Opera*), kan være ret godt, dog gives der ogsaa i dette ’) Et i Spøg paa Bane bragt Forslag af Weyse.