WeysesBiographie

93 personlig at kjende.« »Ja, sotn du vil, lille Mand! men mig interesserer det rigtignok slet ikke. Jeg er bange for ham, da jeg har hørt, han skal have sin Næse allevegne i Husene, hvor han kommer, og saa gaaer det ud over Konen, naar Alt ikke staaer paa Pinde for ham.« Heraf kan man fore­ stille sig, at han ikke blev modtaget med be­ hagelige Forventninger fra Moders Side. Ferien kom, og med den Hans og Weyse. »Vi gjorde os vist Alle«, skriver Fru F ich , »hver især sine egne Forestillinger om denne meget berømte Mand; men jeg troer vi bleve Alle skuffede. Hans Ydre kan jeg let beskrive, skjøndt ogsaa det var origi­ nalt; men hans Væsen og Manerer vil falde v an ­ skeligt at skildre klart. Han var af Middelhøjde, hverken mager eller fed, meget blond, med det lyse H aar hængende b lød t, glat og frit ned, saaledes som det sees paa Po rtraitet fra hans Ungdomstid [see det foran ved Siden af Julies staaende]. Han var temmelig bleg, og Ansigtet egentlig ikke ud ­ tryksfuld, naar han sad stille; men ved det ube­ tydeligste Ord, han sagde, kom der et forunderligt Liv i hans Miner. Hans Øjne vare ubeskrivelig talende, hans Lineamenter vare hverken svære eller paafaldende, men hans Profil havde noget Fugleagtigt. Hans Mund var temmelig lille, blød og hin. Hans stadige D ragt var en blaa Kjole med blanke Knapper, lyse drapfarvede Pantalons (jeg veed aldrig, jeg har seet ham i anden Dragt),