VorGamleHovedstad_1929

Vo r gaml e Ho v e d s t a d

6 2

en stor Konges, quod, lægger Autor til, qvam ob rem factum fit, alii judicent (Hvoraf dette kommer, maa andre afgøre) * De andre Sider derimod har mere Anseelse og ere kostbarere, har 4 å 5 Etager og prægtige Værelser og ere heelt igiennem tækkede med Kaabber, da Taget mod Byen til derimod kun bestaaer af brændte Steen* Slotsgaarden er firkantet(?), i det ene Hjørne stod en Ulv i Lænke«* Af Dokumenter ser vi, at al uvedkommende Færdsel over Broen til Slottet var forbudt* Allerede i 1578 udstedte Frederik den 2*den et Forbud imod, at Uved­ kommende fik Adgang til Slottet, hvor »allehaande løst Folck opløber og ingen Besked tages af dem«* Havde man imidlertid været saa heldig at erhverve sig denne Tilladelse, maatte man først igennem det foran liggende Porthus, hvor »Liggerne og Skytterne« holdt Vagt, Herfra kom man ud paa Slotsbroen, der førte over Gravens stillestaaende, mudrede Vande* Graven var ca* 35 Alen bred, men ikke særlig dyb; paa sine Steder var der kun fire Fod Vand til tre Fod »Mudde«, der paa varme Dage udbredte alt andet end Vellugt* Særlig galt skal det have været omme ved Køkkenfløjen, hvor Køkkenaffaldet i Tidens Løb dan­ nede et »Mistberg« og en hel lille »Dam« eller Dæmning* Lægges hertil Stanken fra den nærliggende Kanal, hvor Byens Skrald og Latrin simpelthen styrtedes i, forstaar man, at Opholdet paa Slottet undertiden var alt andet end be­ hageligt, og at »Borgernes Nødtørft« for at bruge et af Troels Lund's Udtryk »bogstavelig talt laa Hans Majestæt paa Sinde*« Kommet igennem den snævre og skumle Slotsport, stod man i den indre Slotsgaard, der med sine hvidkalkede Mure gjorde et næsten klosteragtigt Ind­ tryk* Straks til venstre laa Kongefløjen, hvis fornemste Prydelse var den otte­ kantede Karnap, som Christian den 3,die lod opsætte* I denne Fløj laa Konge­ familiens private Gemakker, Kongens ud imod Slotspladsen, saa at han fra sine Vinduer kunde, som Wolf siger, kvæge Øje og Sind ved »en lystig Prospect oc Udsick til Stranden, Holmen, Flaaden, Børsen oc anden meere Lyst, som kand sees, hvor Skibene mangfoldeligen seyle aff Øster oc udi Væstersøen hen oc ud igien«, »Indtil Borgegaarden« fortsætter Wolf, laa »hindis Mayts* dyrebar Smycke- Kammer ofver Porten, det£ Herlighed som der inde er, icke her beskrifves* Uden for Vindverne til det Smycke-Kammer, seer mand inde paa Borgegaarden, it Konstelige giort Arbeyd oc Jern Gardeverck, som med det fineste halffslaget Guld, er forgyldt oc staffered*« Fløjen næstefter Kongefløjen var Drabantfløjen, hvor Drabantsalen, Borge­ stuen og Slotsfogdens Lejlighed laa. Dernæst kom Kirkefløjen og Køkkenfløjen