VorGamleHovedstad_1929

Vo r gaml e H o v e d s t a d

6o

rering og Udvidelse, der blot vilde have slugt en Mængde Penge uden at føre til det Maal, som hans arkitektoniske Sans maatte hige efter* Ihvertfald vil Holberg vide, rimeligvis efter Baron de Courmesvin, der i 1629 besøgte København, at Kongen havde isinde helt at nedrive Slottet, men mange andre Planer har for­ modentlig lagt Beslag paa hans Tid, og da saa Rosenborg i 16 17 stod færdig­ bygget, blev Savnet af en passende Kongeborg mindre følelig* Senere indvik­ lede Kongen sig jo, som bekendt, i uheldige Krige, der lænsede Statskassen for dens Midler, hvorefter Planerne om et nyt Københavns Slot foreløbig blev skrinlagte* Saavel fra Land- som Søsiden har Slottet set saare malerisk og imponerende ud* Dets Spir med de tre lueforgyldte Kroner kappedes med de mange Kirke- taarne og Spir om Førstepladsen i Byens Silhouet; dets hvide Murflader, der dannede den skønneste Kontrast til de irgrønne og røde Tage hævede sig i en­ som Majestæt paa Slotsholmen højt over Byens borgerlige Huse* Det maleriske Indtryk forstærkedes end yderligere, naar man kom Slottet paa nærmere Hold og for Eksempel fra Gammel Strand betragtede det uregelmæssige Bygnings­ kompleks* Alt det krogede og kringlede er da traadt frem i alle Detailler* Med Blaataarn som det centrale Udgangspunkt løb til bægge Sider Huslænger, høje og lave, lange og korte, rundt omkring den indre Slotsgaard, idet de stødte sam­ men i skæve Vinkler, saa at Slottets Grundplan kom til at danne en uregelmæssig Femkant* Op over Tagryggene hævede sig overalt Trappetaarne med irgrønne Spir og gyldne Vejrhaner, Facaderne præsenterede Vinduer af alle Former og Størrelser, siddende i forskellige Højder, og Karnapper, Svalegange, hængende »Hemmeligheder«, Broer og Løngange forøgede yderligere Virkningen* Men alle disse Uregelmæssigheder maatte give daarlige indendørs Forhold, og trods sin Størrelse led Slottet dog af Pladsmangel, idet et Utal af irregulære Rum, Trapper, Kringelgange osv* tog en uforholdsmæssig stor Plads op, saa at det ikke var muligt at skaffe standsmæssige Boligforhold til Kongefamilien* Frem­ mede Rangspersoner, der i en eller anden Mission opholdt sig ved Hove, faldt i Forbavselse over, at den danske Konge kunde nøjes med slig Residens i sin Ho­ vedstad, hvor mange Adelige boede langt mere komfortabelt end selve den kongelige Familie* I en Rejsebeskrivelse fra Aar 1600 af Herman von Zesterflet, født i det bre- miske, men bosat i Lübeck, findes nogle Optegnelser om Københavns Slot, der i Suhm's Oversættelse lyder saaledes: »Den Deel af Slottet, der vender udad imod Byen, seer ikke meget prægtigt ud, den ligner snarere en liden Fyrstes end