VorGamleHovedstad_1929

46

Vor gaml e H o v e d s t a d

Taarn, »omtrent som en Sukkertop med en Mængde kvistlignende Udbygninger, paa den«* Ved Midten af forrige Aarhundrede fremdroges i selve Volden ret be­ tydelige Dele af det opstaaende, men der blev ikke taget noget videre Hensyn til disse gamle Levninger af det skudsikre Rum, hvori Kongen gemte sit Oplag af Svovl og Salpeter til Krudtfabrikationen. Fra dette Punkt kan vi ikke følge den gamle Vold, vi maa i hvert Fald gaa en Omvej, fordi dens Sted maa søges, hvor nu Købmandsskolens nye Bygning ligger. Det senere Voldanlæg fra Christian 4S Tid, som førtes ud til Østerbro og mødte Kastellet, er der ikke her Grund til at gaa efter, idet vi i Frederiks- borggade-Krydset blot mindes den sidste Nørreport fra Christian 5S Tid og saa gaar videre ind ad Byen til gennem Rosenborggade til Nr. 10, Hjørnet af Set. Gertruds Stræde, hvor vi med Værtens Tilladelse gaar ned i en Kælder i Bag­ huset og ser Murene udgøre godt og vel en Halvcirkel. Ser vi nøjere efter paa Murstenene, er det tydeligt, at de ikke har samme Ælde som de i Taarnene, hverken Størrelse eller Forbandt tyder paa, at det er middelalderligt Murværk vi staar overfor; men da man ved, at Volden har knækket paa dette Sted, og der højst sandsynligt ogsaa her har staaet et Taarn, er der Mulighed for, at der bag de Mursten, vi kan se, befinder sig en ældre rød Mur. Det er Bering Liis- berg, som har gjort opmærksom paa denne Kælder, der skjuler sig saa godt; og først naar der bliver Lejlighed til en nøjere Undersøgelse af Forholdene, vil dens Problem jo kunne klares. Vi drejer om ad Aabenraa og bemærker i Gaden bag den Reformerte Kirke en synlig Højde i Terrænet, der maaske kan opfattes som et Spor af Volden, der herfra har gaaet skraat ind under Grundene mod Egmont H. Petersens Byg­ ning paa Hjørnet af Gothersgade og Landemærket. I en lang Række store Grunde langs Gothersgade har man ganske tydeligt kunnet følge den ældgamle Vold, under Egmont H. Petersens Hus, under Belysningsvæsenets Ejendom, under II- lums Nybygning. I særlig gunstigt bevarede Partier kunde man endnu se Græs­ tørvs Belægninger paa Voldens Inderside. Det interessanteste, der fremdroges paa de gamle Sjæleboders Grund, var »den skønne Brønd«, som Christoffer Walkendorff 1584 lod sætte ved Volden »Mangen Mand og Fattig til stort Gavn og Bedste«. En Del af Stenene fra denne er nu indsat i den nye Bygning omkring den moderne Vandkumme i Gaarden. I det nordlige Hjørne af Belysningsvæsenets store Grund stødte man paa to Renæssancemure, der løb parallelt i Retningen Nord—Syd. Det var Levninger af Christian 4S Lønport, der førte gennem Volden over Graven mod Rosenborg