VorGamleHovedstad_1929

V o r gaml e Ho v e d s t a d

40

gemme skjulte Ting, eller hvor der er gjort Fund, som staar i Forbindelse med Byens gamle Vold og Grav* Vi kan jo begynde vor Vandring paa Bysiden ved Langebro» Vi befinder os her paa et ved Opfyldning indvundet Areal, der under Svenskekongens Belejring af København endnu var aabent Vand* Faa Aar efter hin Tids store Begiven­ heder førtes Vestervold her igennem og kom til at møde Christianshavns Vold med Langebro som Mellemled* Af disse Værker kan vel mange Københavnere huske Rysensteens-Porten, somhar staaet omtrent der, hvor nu Sporvognen drejer, lige ud for den ret nye Bygning i Hambroesgade, Hjørnestedet til Vester Boule­ vard* Til de svære Portpiller sluttede der sig en Mur med Skydeskaar for Bøsse­ skytter, og over de vældige Smedejerns-Gitterfløje var anbragt en Sandstensfron- ton, hvori var udhugget Christian 7S laurkransede Navnetræk omgivet af Faner og Kanoner. — Partiets landskabelige Skønhed har i sin Tid tiltrukket mange Kunstneres Opmærksomhed, saa at der findes ikke faa Malerier, f. Eks. paa By­ museet, der viser Porten og dens Omgivelser i forrige Aarhundrede* Vi begiver os nu hen imod Raadhuspladsen, men gaar først ind i Vartou, hvor vi møder det mærkelige Held at se Grønnegaardens Midteralle gennemskaaret af en diagonallagt Grøft, der netop er gravet for at den ældgamle Volds Form og Beliggenhed paa dette Sted kan blive undersøgt* Omtrent en Meter under Gaardgruset kommer det faste, gule Vold-Lers Over­ flade tilsyne, og herfra kan man følge dets skraa Fald ned mod Udgravningens Bund, hvor Grundvandet har dannet en lille sort Sø* Det er Voldenes Yderside som her er blotlagt, og ser vi nøje efter i Grøftens Sider aner vi det svage Muldlag, der betyder, at der engang har groet Græs­ vækst paa de jævne Voldskraaninger* Ikke mange Dage ligger denne Gravning aaben; vi, der netop kom tilstede og fik set det sjældne Fund, kan jo saa fortælle andre om, hvad Jorden gemmer her i denne stille Have* Da det er vor Agt at følge Voldkredsen videre i dens Forløb uden omkring Byen, og vi maaske paa et senere Tidspunkt kommer til at beskæftige os med Forholdene i Kvarteret ved Vandkunsten, maa vi videre langs Vestervold. Det er ellers et saare interessant Sted i Befæstningen vi staar paa, idet der fra dette Hjørne langt op i Tiden har været bevaret tydelige Rester af Byens Planker, men herom maa vi ty til Oberst H* U* Ramsings Forklaring og gentager da hans Ord: »Christian 4 omtaler i et af sine Breve, at der endnu i hans Tid stod et Stykke Plankebefæstning mellem Vandmølletaarnet paa Vartous Grund og Vandkunsten,