VorGamleHovedstad_1929

Køb enha v n s f ø r s t e Beboer e 3i kraftige Folk, som havde kastet de mange Kubikmeter Jord Skovl for Skovl op fra Bænk til Bænk og op paa hurtigt læssede, hyppigt skiftende Vogne, stod nu i en Hvilepause og betragtede en Sten, som en af dem havde fundet i Sandlaget paa Grundens Bund» Det var en Stenaldermands Økse, der nu igen efter Aartu- sinder hvilede i en senet Haand og hvis enkle, men ubegribeligt dygtigt dannede Form aftvang Finderen og hans Kammerater Beundring* Det viste sig snart, at Bundlaget var gennemstrøet med tilhuggen Flint, det meste var blot Spaanerne fra Tilhugning af Redskaber, tynde, knivskarpe Flæk­ ker, men ogsaa Skrabere, Bor og flere Økser fandtes* Her dybt nede under Strøgets slidblanke Asfalt laa nu Indsamleren paa Knæ i Gruset Time efter Time gravende med en Lugeske* Stykke for Stykke lagdes Fundene skarpt klirrende ned i en Cigarkasse paa hvis blaa Etikette trende Gentlemen drøfter Tobak med en Iver, der dog langtfra overgaar den køben­ havnske Arkæologs* Den flintsaaede Stenalderstrand er truffet ogsaa i Nabogrundene op imod Kattesundet og under Biografteatret i Nygade* Fundene er udstillet dels i Na­ tionalmuseets danske Samling dels paa Københavns Bymuseum* Sten- og Broncealderens Grave har vel engang præget ogsaa Københavns Terræn* For kort Tid siden grov man en Benrad op paa Tuborgs Grund, hvor der før er fundet Skeletter i kampestenshegnede Grave, tæt under Jordsmonnet paa en lille Strækning, der tilfældigvis har faaet Lov at ligge uberørt, medens Omgivelserne er tæt bebyggede med Bryggeriets Maskin- og Lagerhuse* Den længst henjævnede Klokkehøj, som laa ved Stadens nordre Grænse, har vel været en Oldtidshøj» Paa Frederiksberg Bakke har engang tvende Høje tegnet sig skarpt mod den vestlige Himmel og paa Østre Fælled blev en Oldtidsgrav for ikke længe siden uforstandigt sløjfet* Under de drivende Skyer kredser hæst skrigende Maager, vi forlader de længst henrundne Hedenolds Dage og vandrer ind til vor egen Nutids By igen* Det maa til Eftertanke paa Hjemvejen være tilladt at citere nogle Ord, som vor Arkæologis Førstemand Sophus Müller har udtalt i sit Arbejde om Stenalde­ rens Kunst: »Sikkert nok er der en uendelig Afstand fra den store Kunst og det herlige Haandværk, der samtidig reiste sig østlig om Middelhavet; men i sin Af- sondrethed, med sin ringe Bevægelighed, har Kunstfølelsen i vort Land, ved dyg­ tig og opfindsom Syslen med de smaa Opgaver, der her stilledes, fremkaldt meget, der fortjener alle Tiders Opmærksomhed, undertiden ogsaa Beundring* I hvert