VorGamleHovedstad_1929

U d g r a v n i n g e n a f SU N i c o l a i K i r k e t o m t 377 omskiftes til en himmelsalig Forandring, da den fordum højfornemme dydsirede, gudelskende og nu hos Gud salige Matrone Madam Lene Peders Daatter Engel, som først beskuede denne Verden Ao 1685 d: 28* Martii* Effter en christelig Op­ tugtelse indlod udi et kierligt Ægtebaand d: 20 Julii 1711 med den meget for­ nemme og Kunst erfarne Mand Seignr: Johan Henrich Bechmand, Bader og Borger udi den KongL Residents Stad Kiobenhafn* Hvis Ægteskabs Glæde var vel meget fornøjet, men varede næppe et Aar til Enden, førend Døden kom og fældede tvende til Jorden paa engang Ao 1712 d* 6* Junii* Hvis Sjæle hviler nu hos GUD i ævig Glæde og Legemerne i deris Sovekammer udi St* Nicolai Kirke d* 9* Junii Ao 1712, indtil paa Dommens Dag da baade Legem og Sjæl skal samles og indgaa til den ævige Glæde* Paa en oval Tinplade staar der: Her inden hviler salige den agtbare og velfornemme Mand Peter Larsøn, Hans KongL Majestæts velbetroede Esqvadre Skriver paa Admiral Skibet Den Kro­ nede Eliphant, som i sin Alders 42de Aar døde udi Kiøbenhaufn, den 15» Fe- bruarii Anno 1711; Efterat han udi 9 Aar og et halvt havde levet med sin højt- bedrøvede efterladte Ægtefælle og udi deris meget kierlige og christelige Ægte­ skab ere af Gud velsignede med 4 Børn, hvilke alle i de Retfærdiges glædelige Opstandelse forhaaber at samles med hinanden* Gudsfrygt og Kierlighed og hvad een Christen pryder, det var hos denne Mand, han derfor ævig nyder, hos Gud een salig Roe i Himlens høje Borg, hvor han nu trøstet er og har forgiæt sin Somg* Sluttelig gengives en meget karakteristisk Indskrift, graveret i en Tinplade: I dette mørke Gemme er til en forklaret Herlighed bevaret den ringere Del af en u-skateerlig Skat, det dødelige af den i Kærlighed her og Herlighed hisset u-dødelige Sjæl, den Gud hengivne og dyd-sirede Madame Anna Johanna Schyth, født Alrøe, som efter et kort Liv 32 Aar 6 Dage fuldendte Striden, fuldkommede Løbet, bevarede Troen og fik Kronen den 27de Martii 1763* Hun var, ja ach hun var mig en dejlig Krone i Guds Haand, i hvis Troes dyrebare Guld var indfattet og i yndig Ydmyghed fremskinnede mange glimrende Dyders Juveler* Ach! væ mig! som vidner dette, at saadan en Krone saa tidlig affaldt, dog nej, ikke affaldt, men ikkun Støvet blev afpustet i et forskrækkeligt Himmel-Vejr, som tillige opløftede denne dyrebare Hoved-Krone til Himlens Trone, hvor den nu skinner klarest i en forklaret Herlighed* I Tillæg til »Nyeste Skilderie af Kiøbenhavn« Tirsdagen den 15 Marts 1808 meddeles det, at Artilleriets Hospitalsvogne er bievne henflyttede i den afbrændte